I det fynske folks tjeneste

Boligområde i Odense renoveres for en halv milliard kroner 

Højstrupparken i Odense-bydelen Bolbro skal renoveres, og byggeprojektet skal samtidig hjælpe unge i gang med job eller uddannelse.

00:27

Med 70 år på bagen ønsker FAB nu at fremtidssikre byggeriet med en omfattende renovering. Video: Ole Holbech

Boligområdet Højstrupparken i det vestlige Odense skal renoveres for over 522 millioner kroner. 

Læs også Stort millionbeløb skydes i Odense-forstad

Projektet i Odense-bydelen Bolbro skal samtidig hjælpe unge i gang med job eller uddannelse.

- Det er en social indsats, som vi glæder os rigtig meget til at komme i gang med, siger direktør i boligforeningen FAB Jacob Michaelsen til TV 2/Fyn. 

- Unge mennesker, som måske er et sted i deres liv, hvor de har brug for at komme videre, kan komme ind på byggepladsen, snuse lidt til, hvad det vil sige at gå på en byggeplads og forhåbentlig få sådan en interesse for det, at man kan blive i det, få en uddannelse og med tiden få et job, forklarer han.

Med den store renoveringsopgave skabes der samtidig nye arbejdspladser på Fyn. Foto: Ole Holbech

Med 70 år på bagen ønsker FAB at fremtidssikre byggeriet med en omfattende renovering. Foto: Ole Holbech

Foruden moderniseringen af Højstrupparken har boligforeningen og hovedentreprenøren indgået et forpligtende samarbejde med Byg Til Vækst, der skal hjælpe unge ledige beboere med at komme i såkaldt snuse-praktik på byggepladsen.

Altaner og elevatorer på vej

Med 70 år på bagen ønsker FAB at fremtidssikre byggeriet med en omfattende renovering.

Renoveringen af Højstupparken vil blandt andet betyde, at boligerne får nye køkkener, bad og altaner samt får fjernet de omfattende kuldebrosproblemer. Derudover udskiftes vinduespartier, ligesom der etableres elevatorer.

Med den store renoveringsopgave skabes der samtidig nye arbejdspladser på Fyn.

Byggeprojektet sættes i gang i løbet af december 2019 og forventes at være færdigt i starten af 2023.