Boligpriser i Odense ved at komme sig

Prisen på boliger i store dele af Odense er ved at hente tabet under finanskrisen hjem igen.

Et hus på 140 kvadratmeter i Odense S, der blev købt for fem år siden, er for eksempel steget 326.000 kroner.

Et tilsvarende hus i Odense M er steget 284.000 kroner.

Det viser en opgørelse, som Nybolig har lavet på basis af boligpriser på Boligsiden.dk

Også ejerlejligheder er på rette vej.

Nybolig forventer, at priserne fortsætter med at stige i landets storbyer:

- Renten skraber bunden, og samtidig er der stor efterspørgsel efter både ejerlejligheder og villaer kombineret med et faldende udbud af boliger i og omkring de større byer, forklarer pressechef hos Nybolig, Kim Pauli.

Oversigt

    Oversigt