Boligsalget stiger på Fyn

Januar måned har været en god måned for de fynske ejendomsmæglere. For efter en længere afmatningsperiode, som følge af finanskrisen, er hushandlen nu atter stigende på Fyn.

Flere fynske ejendomsmæglere har oplevet en markant fremgang i antallet af hushandler i januar. Det skriver DR/Fyn

Hos Poul Jensen, der ejer fire Home-butikker i Odense, har de oplevet en fremgang i januarsalget på 40 procent i forhold til sidste år.

- Det vi har oplevet er, at køberne stille og rolig begynder at vende tilbage til boligmarkedet, siger Poul Jensen, til DR/Fyn.

Poul Jensen gætter på, at fremgangen skyldes kombinationen af faldende huspriser, en lav rente og skattelettelser.

Oversigt

    Oversigt