I det fynske folks tjeneste

Boligskatterne stiger på Fyn

Det bliver dyrere at bo i eget hus på Fyn. Den såkaldt grundskyld stiger i alle fynske kommuner. Fynboerne slipper dog væsentligt billigere end københavnerne

Grundskylden er en skat på jord, og den bliver betalt sammen med ejendomsskatterne. Typisk udgør grundskylden nogle promiller af den værdi jorden på ens ejendom har.

Op gennem nullerne blev stigningerne i grundskylden ikke udløst på grund af skattestoppet, så derfor har der nu ophobet sig en stigning i de fleste kommuner.

En boligejer i hovedstadsområdet kan se frem til at skulle betale mange tusinde kroner mere om året på grund af stigninger i grundskylden. På Fyn slipper husejerne dog med nogle hundrede kroner mere i år, men stignerne i grundskylden vil fortsætte med at stige de kommende år.

Mest stiger grundskylden i Kerteminde, hvor en gennemsnitlig husejer skal betale 805 kroner mere til næste år.

I odense stiger grundsylden med 490 kroner, men i løbet af seks år vil stigningen være oppe på 4.197 kroner.

Sådan stiger grundskylden i din kommune

Grundskyld 2012/Stigning i 2013

Kerteminde 7.057/805

Odense 7.004/490

Nyborg 6.805/476

Svendborg 6.489/453

Middelfart 5.908/373

Nordfyn 5.807/406

Faaborg-Midtfyn 4.282/300

Assens 4.241/297

Ærø 3.557/249

Langeland 3.367/236

Ved du noget? Så send os et tip