I det fynske folks tjeneste

Bombe ind i det fynske amtsvalg

Ti dage før valget er Venstres amtsborgmesterkandidat Poul Weber tættere på at blive amtsborgmester, end han nogensinde har været, siden han blev valgt som amtsborgmesterkandidat den 14. maj. Hvis Socialdemokratiet ikke får flertallet den 20. november, vil partiet pege på Poul Weber.

Socialdemokrater satser på Venstre

Ti dage før valget er Venstres amtsborgmesterkandidat Poul Weber tættere på at blive amtsborgmester, end han nogensinde har været, siden han blev valgt som amtsborgmesterkandidat den 14. maj. Hvis Socialdemokratiet ikke får flertallet den 20. november, vil partiet pege på Poul Weber.


Socialdemokratiets amtsborgmesterkandidat, Poul-Erik Svendsen, sagde lørdag aften i TV2/FYN, at han og Socialdemokratiet fortsat går efter et flertal og efter at besætte amtsborgmesterposten.


Men den fynske partiledelse har besluttet at offentliggøre en nødplan 2. Den går ud på følgende:


Hvis det på valgnatten viser sig, at den borgerlige konstellation, der har regeret på amtsgården siden 1. januar 1994, opnår et flertal i amtsrådet, så vil Socialdemokratiet pege på Venstres Poul Weber.


Poul Weber siger som kommentar, at han er glad for meldingen, og at den vil styrke hans chancer for at blive amtsborgmester. Han lover, at hvis situationen opstår, vil Socialdemokratiet blive inddraget i konstitueringen \"på ligeværdig vis\".


Meldingen fra Socialdemokratiet er en bombe, der er slået ned midt i de borgerlige partier: Venstre, de konservative, Dansk Folkeparti og de radikale.


I september indgik de en aftale om at stå last og brast i forbindelse med valget. Således skal de konstituere sig sammen og i fællesskab finde en ny amtsborgmester efter den radikale Karen Nøhr, der har valgt at stoppe efter 8 år i amtsborgmesterstolen.


Reelt står valget i den borgerlige blok mellem Venstres Poul Weber og den konservative Jan Boye. Men både Socialdemokratiet og altså også Poul Weber mener, at chancerne for at Venstre besætter amtsborgmesterposten er vokset betydeligt.


I en meningsmåling, som TV2/FYN og Fyns Amts Avis offentliggjorde i slutningen af oktober, mener flere, at Jan Boye skal være amtsborgmester end Poul Weber. Til gengæld vil Venstre få 10 mandater mod de konservatives 4 mandater.


 


 


 


 


 


 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.