Bombealarm på Odense Banegård

En æske blev fredag middag efterladt på billetkontoret på Odense Banegårdcenter. Rullemarie og sprængstofeksperter tilkaldt.

Ifølge TV 2/Fyns oplysninger var det en arabisk udseende kvinde, der efterlod æsken i billetsalget.

Personalet stillede den ind i en elevator og sendte den ned på nederste etage, fordi de var bange for den.

Den befandt sig inde bag tykke betonmure, så der var ikke  fare for mennesker.

Som udgangspunkt mente politiet, der er tale om en glemt taske, men politiet tilkalder altid eksperterne, når der er den mindste risiko for at det kan være en bombe.

Beboerne i området fik besked på at blive inden døre, mens rullemarie skød æsken i stykker. Det skete lidt før kl. 17.00.

Den viste sig at være ganske harmløs.

DSB indstillede togdriften fra lidt over kl. 16 i to timer og også rutebiltrafikken på stationen var indstillet.

Oversigt

    Oversigt