Bombealarm på Odense Banegård Center

En glemt taske på McDonalds på Odense Banegård Center skabte bombefrygt natten til søndag.

Rullemarie på besøg

Klokken 0.08 opdagede noget personale en efterladt taske. Odense Politi blev tilkaldt, og da overvågningsbillederne blev set igennem, hvor en mand efterlod en taske efter kun at have været på McDonalds i ganske kort tid, blev politiet ekstra mistænksomme.

Forsvarets bombeeksperter blev tilkaldt, og dele af Østre Stationsvej blev afspærret ligesom gæster på vandrehjemmet ved siden af blev evakueret.

Ringbind i tasken

Klokken 03.40 blev mysteriet så løst. Den efterladte taske indeholdt ingen bombe - men et ringbind.

Odense Politi har nu fået fat i ejeren af tasken. Han kan ifølge vagthavende blive sigtet for grov uagtsomhed, men det er meget tvivlsomt.

Oversigt

    Oversigt