Bombetrussel i Assens

Over middag, onsdag, indløb der en bombetrussel mod Amtssparekassen i Østergade i Assens. Politiet tog alle forholdsregler, evakuerede og afspærrede området og satte bombehunde i aktion.

Sparekasse truet pr. telefon

Over middag, onsdag, indløb der en bombetrussel mod Amtssparekassen i Østergade i Assens. Politiet tog alle forholdsregler, evakuerede og afspærrede området og satte bombehunde i aktion.

Klokken 12.15 ringede en mand til Amtssparekassens filial i Østergade i Assens og sagde, at en bombe ville eksplodere klokken 15. Personalet lagde mærke til, at den, der ringede op, havde en voksen mandestemme. De skønnede derfor, at der ikke var tale om drengestreger og kontaktede straks politiet.

Politiet tog, på samme baggrund, alle forholdsregler. Sparekassen blev evakueret og gaden afspærret, mens bombehunde afsøgte området. Ingen bomber blev fundet, så evakuering og afspærring blev ophævet klokken ca. 14.30.

Sparekassen besluttede at holde lukket resten af dagen og personalet vil blive tilbudt psykologhjælp. Politiet fortsætter opklaringen af sagen. I morgen vil de få en udskrift, der viser, hvad telefonnummer bombetruslen kom fra.

Oversigt

    Oversigt