I det fynske folks tjeneste

Bombetrussel mod plejecenter

Det var her, at bombetruslen blev givet til.

40 ældre beboere på Næsby Plejecenter i Næsby måtte tirsdag eftermiddag evakueres, efter at der var kommet en bombetrussel mod stedet.

Klokken 13.37 ringede en mand via kommunens omstilling til plejecentret og henvendte sig med lav stemme.
- Der er lagt en bombe, lød det.

Personalet alarmerede politiet og evakuerede beboerne, der blev samlet i caféen.
- Vi havde heldigvis booket en dame, der skulle spille klaver. Så hun underholdt beboerne, siger leder Grethe Hedegaard.

Hun glæder sig over, at beboerne ikke skulle uden for eller til et andet plejecenter.
- Så havde det været mere dramatisk for de gamle, siger hun.

Det stod dog hurtigt klart, at der var tale om en falsk alarm, og beboerne fik derfor lov til at vende tilbage til plejecentret. Politiet forsøger nu at finde manden bag bometruslen.

Ved du noget? Så send os et tip