I det fynske folks tjeneste

Bombetrussel mod skole i Odense

Der er mandag morgen modtaget en bombetrussel på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Ifølge skolen er truslen kommet på e-mail.

00:44

Bomberyddere fra Skive Kaserne er ved titiden gået ind på skolen med politihunde.  Video: Ole Holbech

Bomberyddere fra Skive Kaserne er ved titiden gået ind på skolen med politihunde.  Foto: Ole Holbech

Politet benytter beskyttelsesdragter. Foto: Ole Holbech

Politiet undersøger bombetruslen. Foto: Ole Holbech

Politiet er til stede flere steder på skolens område.  Foto: Ole Holbech

Det er gået stærkt, da politiet skulle spærre området af. Foto: Mads Ingemann Jørgensen

Politiet er til stede flere steder på skolens område.  Foto: Ole Holbech

1 af 7

Opdatering: Ingen bombe fundet på fynsk gymnasium. 

Odense Tekniske Gymnasium, som er en del af Syddansk Erhvervskole, har natten til mandag modtaget en bombetrussel. 

Læs også Snuppet af politiet to gange på halvanden time

Det bekræfter kommunikationschef Lars Havelund fra Syddansk Erhvervsskole over for TV 2/Fyn. Truslen er kommet på e-mail.

Ved ottetiden bekræfter Fyns Politi, at Odense Tekniske Gymnasium har modtaget en bombetrussel. 

- Odense Tekniske Gymnasium har modtaget en bombetrussel her til morgen. Politiet er på stedet. Eleverne er af skolen opfordret til at blive hjemme. Vi undersøger og melder ud, når vi ved mere, skriver Fyns Politi på Twitter.

Opdatering

  • 02. sep 2019 kl. 08:11 Fyns Politi bekræfter bombetruslen.
  • 02. sep 2019 kl. 08:40 Politiet udsender pressemeddelelse med yderligere oplysninger. Det kan tage flere timer, før hele skolen er undersøgt.
  • 02. sep 2019 kl. 09:04 Politiets bombehunde er ankommet til gymnasiet.
  • 02. sep 2019 kl. 10:05 Bomberydderne fra Skive Kaserne er kommet til gymnasiet ved titiden. De første seks bomberyddere er med hver deres hund gået ind på skolen. To ambulancer og en lægeambulance holder standby ved skolen.
  • 02. sep 2019 kl. 10:47 Alle seks bombehunde og førere er ude af skolens bygninger igen, fortæller TV 2/Fyns reporter på stedet. Det afspærrede område omkring skolen udvides. Pressen er blevet bedt om at flytte sig.

Bomberyddere er ved titiden gået ind på skolen med politihunde.  Foto: Ole Holbech

Politiet er i gang med at undersøge skolen.  Foto: Mads Ingemann Jørgensen

Politiet undersøger trussel mod skole

Fyns Politi oplyser klokken 08.40, at skolen modtog bombetruslen klokken 04.39. Politiet oplyser ikke, hvordan bombetruslen er modtaget, men skolen har over for TV 2/Fyn fortalt, at den er kommet via e-mail. 

- Politi er på stedet i gang med at undersøge skolen. Politiet arbejder i øjeblikket på fuld kraft med efterforskningen af truslen, fortæller politiet. 

- Politiet kan i øjeblikket ikke sige noget om, hvor længe der vil gå, inden skolen er undersøgt, men der vil formentlig gå flere timer. Politiet beder alle om at respektere de afspærringer, der er sat op på stedet, lyder det.

Politiets bombehunde er ved nitiden ankommet til gymnasiet.  Foto: Ole Holbech

Politiet er til stede flere steder på skolens område.  Foto: Ole Holbech

Bombehunde og bomberyddere går ind på skolen

Politiets bombehunde er ved nitiden ankommet til gymnasiet.

- Så er bombehundene ankommet til Odense Tekniske Gymnasium, hvor de med deres skarpe næser skal undersøge, om der er sprængstoffer på stedet, fortæller politiet på Twitter.  

Ved titiden er bomberyddere fra Skive Kaserne ankommet til skolen. De første seks er gået ind på selve skolen, fortæller TV 2/Fyns reportere på stedet.

Kort efter fortæller Fyns Politi, at politi- og ammunitionsrydningstjenesten EOD  har sendt sine eksperter ind på skolen. 

Der holder tre ambulancer og en læge standby ved skolen. 

Elever sendt hjem

Flere elever og ansatte har fået besked om, at undervisningen mandag morgen og formiddag er aflyst. 

Nogle elever fortæller dog til TV 2/Fyn, at de ikke har fået besked og derfor er mødt op på skolen. De er blevet sendt hjem igen. 

Skolen understreger, at truslen kun gælder Munkebjergvej 130. Der ligger flere uddannelsesinstitutioner i samme område.

Sender man en bombetrussel til eksempelvis en skole, kan man risikere fængselsstraf. 

Politiet er til stede flere steder på skolens område.  Foto: Ole Holbech