Bookmakerne tror på Curt

Bookmakerne tror, at Curt Sørensen vinder kommunalvalget i Svendborg og bliver kommunens kommende borgmester.

Det skriver Fyns Amts Avis.

Det er det engelske spillefirma Ladbrokes, der har sat odds på spidskandidaterne fra otte af de 12 lister og partier, og hos bookmakeren på den anden side af Nordsøen er socialdemokraternes Curt Sørensen favorit til at fravriste Hornemann borgmesterkæden.

Oddsene på en Curt Sørensen-sejr er 1,40, mens Lars Erik Hornemann (V) giver pengene igen 1,90 gange, hvis han forsvarer borgmestertitlen, skriver Fyns Amts Avis.

SFs Bruno Hansen betaler indsatsen igen 12 gange, mens både den konservative Jørgen Lundsgaard og Dansk Folkepartis Jens Munk giver pengene 34 gange igen, hvis de vælter Hornemann af pinden.

Vil man score den helt store gevinst, skal man sætte spareskillingerne på Peter Frisk (R), Arne Ebsen (T) eller Jesper Kiel (EL).

Oversigt

    Oversigt