I det fynske folks tjeneste

Boom i røverier begået af unge

Næsten hver dag de seneste tre uger har Odense Politi fået fat i unge, der står bag røverier. Senest onsdag aften hvor to 17-årige piger blev anholdt for forsøg på taskerøveri. Og der er da også sket en stor stigning i antallet af fynske røverisager med 15-19 årige.

-

De unge røvere står for en markant stigning

Over de seneste fire år er antallet af afgjorte sager steget med 200%. Danmarks Statistik oplyser, at der i 1998 var 17 strafferetslige afgørelser i røverisager blandt fynske 15-19 årige. Sidste år var det steget til 51 sager med unge røvere.

Vicepolitimester Arne Gram fra Odense Politi siger til TV 2/Fyn, at det er færre og færre unge, der begår kriminalitet. Til gengæld gør de samme personer det bare oftere. Samtidig er det grovere og grovere kriminalitet som for eksempel røverier.

Den ene af de to 17-årige, der er sigtet for taskerøveriet begået mod en kvinde i Kongens Have onsdag aften, er nu varetægtsfængslet frem til d. 27. november. Hun er også sigtet for to gaderøverier begået tidligere. Den anden af pigerne blev løsladt, men er stadig sigtet.

Ved du noget? Så send os et tip