I det fynske folks tjeneste

Boomsalg af e-sportsbilletter - men så få er solgt på Fyn

Foto: ANDRZEJ GRYGIEL, Scanpix

E-sportsentusister fra hele verden slog til, da billetterne til e-sportsfinalerne i Counter-Strike i Odense blev sat til salg fredag middag. Langt over halvdelen er allerede solgt.

Når 12 af verdens bedste Counter-Strike-hold kommer til Odense og Arena Fyn til december, vil der ikke bare være fynboer at finde på tilskuerækkerne. 

Det viser en foreløbig opgørelse over, hvilke lande billetterne er købt fra. 

Folkene bag afholdelsen af verdens største e-sportsturnering i Counter-Strike fortæller til TV 2/FYN, at kun 15 procent af de foreløbigt solgte biletter skal sendes til fynboer - hovedsageligt odenseanere. Resten af de solgte billetter skal hele verden rundt. 

Læs også Officielt: Verdens største Counter-Strike-turnering kommer til Odense

Fra Singapore, Vietnam og Hong Kong til det nord- og sydamerikanske kontinent i USA og Brasilien. Det er både i og uden for Europa, at e-sportsentusister vil valfarte, når december-kalenderen viser Counter-Strike-tid. 

Over halvdelen af billetterne til turneringen er allerede solgt, siden billetsalget åbnede fredag klokken 12. Og folkene bag afholdelsen af e-sportsfinalerne forventer, at de kan melde om udsolgt inden slutningen af weekenden. 

Turneringen løber over tre dage, og hver dag er der plads til 4.500 mennesker i Arena Fyn. 

Rettelse: Vi skrev at 16 procent af billetterne er købt i Aabenraa, og yderligere 16 procent er købt i Amsterdam. Det var forkert. Der retteligt solgt 16 styk billetter i hver af de to byer. 

Ved du noget? Så send os et tip

FYN NU