Bor på gaden for at få byggegrund

Seks personer har indtaget fortovet foran rådhuset i Otterup. Her har de ventet, sovet og spist siden fredag - udelukkende for at være først i køen, når kommunen mandag den 1. august sætter 20 attraktive byggegrunde i det nordvestlige Otterup til salg.

-

Seks personer har indtaget fortovet foran rådhuset i Otterup. Her har de boet i en sovepose siden fredag - udelukkende for at være først i køen, når kommunen mandag den 1. august sætter 20 attraktive byggegrunde i det nordvestlige Otterup til salg.

Hver grund sælges til 200 kroner pr. kvadratmeter - en så billig pris, at folkene foran Rådhuset har valgt at bruge ferien på at opholde sig på gaden.
- Det er da specielt at gøre det her. Og vi havde da håbet at bruge sommeren på en anden måde. Men der er jo en gevinst, der venter, når ugen er omme, siger John Hansen til TV 2/Fyn.

Han er af dem, der tålmodigt venter foran Rådhuset.  Det er dog kun på \"deltid\" - han deles nemlig med hustruen Birgitte om tage tørnen.

Selvom regnen har silet ned de fleste af dagene, har det faktisk været meget hyggeligt, forsikrer John Hansen.
- Vi har haft folk, der har lavet kaffe og boller til os. Så det er faktisk hyggeligt, siger han til TV 2/Fyn.

Oversigt

    Oversigt