I det fynske folks tjeneste

Bordel opruster i Odense

Der er livlig aktivitet i det bordel, som den fængslede Anni Fønsby er anklaget for at stå bag. Bordellet er ifølge Ekstra Bladet i gang med at opruste.

Både Erik Damgaard og Anni Fønsby blev anholdt for rufferi - Anni sidder stadig varetægtsfængslet. Men alligevel er der igen aktivitet på bordellet i Odense.

En journalist fra Ekstra Bladet har besøgt de bordeller i både Odense, Århus, Randers, Ringsted og København som Anni Fønsby angiveligt skulle stå bag.

I både Odense og Århus er der igen aktivitet i bordellerne, selv om de i sidste uge blev ransaget i forbindelse med sagen mod Anni Fønsby og hendes mand Erik Damgaard.

Anni og Erik blev anholdt ved en stor politiaktion - sigtet for rufferi. Erik Damgaard blev senere løsladt, mens Anni Fønsby stadig sidder varetægtsfængslet sammen med to andre.

På telefonsvareren for bordellet på Albanigade i Odense oplyses det, at bordellet er ved at blive isandsat. Så trods den megen opmærksomhed på sagen, er bordellet altså ved at opruste til en genåbning.