I det fynske folks tjeneste

Borgere betaler for bronzestatuette

Kerteminde vil have to af byens stolte sønner foreviget i bronze. Derfor skal borgerne i byen nu være med til at betale for en bronzestatuette, der viser de to velkendte, lokale kunstnere Johannes Larsen og Fritz Syberg.

-

Kerteminde vil have to af byens stolte sønner foreviget i bronze.

Derfor skal borgerne i byen nu være med til at betale for en bronzestatuette, der viser de to velkendte, lokale kunstnere Johannes Larsen og Fritz Syberg. Statuen er en gengivelse af et portræt at de to berømte kunstnere, der blev taget i 1916.

Det er billedhuggeren Bjørn Nordahl, der skal skabe bronzestatuetten, som skal stå midt i Kerteminde. Problemet er bare, at den koster 650.000 kroner.

Derfor kan borgerne i Kerteminde nu være med til at samle penge ind til kunstværket. Det sker via folkeaktier a 200 kroner, som borgerne kan købe. Allerede nu har 70 mennesker købt en aktie. Derudover vil den lokale handelsstandsforening også betale 105.000 kroner.

Blandt de mange, der har købt en folkeaktie, vil der blive udtrukket ti vindere, der hver modtager en minikopi af statuetten.