Borgere i Region Syddanmark overser tre symptomer på kræft

En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at borgere i Region Syddanmark overser især tre vigtige symptomer, der kan være tegn på kræft. Det kan koste liv.

Et ændret afføringsmønster, et uforklarligt vægttab og længerevarende hoste eller hæshed. Det er tre symptomer, der kan være tegn på kræft. Men på trods af et stadig stigende fokus på kræft, overser borgere i Region Syddanmark især disse symptomer. Det viser en ny, repræsentativ undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse udført blandt mere end 1000 danskere. 

For få reagerer på symptomer
I Region Syddanmark er det kun hver sjette af borger, der ville gå til lægen, hvis de oplevede ændret afføringsmønster i mere end to uger. Hver tredje borger i Region Syddanmark ville ikke gå til lægen, hvis de oplevede et uforklarligt vægttab, ligesom hver tredje ikke ville gå til lægen, hvis de oplevede hoste eller hæshed i mere end en måned.

- Det er bekymrende, at så mange ikke ville reagere på de tre symptomer. Symptomerne kan være tegn på kræft, og derfor er det meget vigtigt, at man går til lægen, hvis man oplever et af dem. Jo før kræft bliver opdaget, desto større er muligheden for, at man bliver helbredt, siger Ulla Axelsen, der er overlæge hos Kræftens Bekæmpelse.

quote Det er bekymrende, at så mange ikke ville reagere på de tre symptomer. Symptomerne kan være tegn på kræft, og derfor er det meget vigtigt, at man går til lægen, hvis man oplever et af dem. Jo før kræft bliver opdaget, desto større er muligheden for, at man bliver helbredt.

 Ulla Axelsen, overlæge hos Kræftens Bekæmpelse.

”Det forsvinder nok af sig selv”
Ser man på, hvorfor borgerne i Region Syddanmark ikke går til lægen med symptomerne, svarer seks ud af 10, at de vil vente og se, om symptomerne forsvinder af sig selv. Samtidig forbinder næsten tre ud af 10 slet ikke symptomerne med kræft.

- Mange slår det nok hen, fordi de fleste af os har prøvet, at afføringen ændrer sig, at vægten svinger eller at være hæs og hoste. Derfor forbinder man ikke nødvendigvis de tre tegn med noget alvorligt. For at opdage kræft tidligt, skal vi blive bedre til at kende tegnene og reagere på dem, siger Ulla Axelsen. 

 

 

De 7 tegn
Med kampagnen De 7 tegn har Kræftens Bekæmpelse de senere år sat fokus på de syv mest almindelige tegn på kræft, som danskerne skal blive bedre til at kende og gå til lægen med.

Fire af tegnene har borgere i Region Syddanmark nogenlunde styr på. Det handler om uforklarlig blødning, knuder, længerevarende synkebesvær og ændrede modermærker eller sår, der ikke vil hele. Disse symptomer angiver en stor del, ifølge den nye undersøgelse, at de vil reagere på. 

Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Kilde: Kræftens Bekæmpelse

- Det er glædeligt, at mange ville reagere hurtigt på fire af de syv tegn, men vi er først i mål, når ingen overser eller ser tiden an for længe, hvis de oplever et symptom, der kan være tegn på kræft. Hvis vi sammenligner os med de øvrige nordiske lande, kan vi se, at svenskere og nordmænd har en bedre kræftoverlevelse end danskere. Forskellen kan blandt andet skyldes, at mange af os er for længe om at gå til lægen, siger Ulla Axelsen. 

 

Om kampagnen

 

Oversigt

    Oversigt