Borgerlig kamp om amtsborgmesterposten

En ny meningsmåling viser, at kampen om at blive Fyns næste amtsborgmester står mellem de to borgerlige kandidater. Med en tilbagegang på fire mandater til Socialdemokratiet synes partiets spidskandidat, Poul-Erik Svendsen, ude af kampen om posten som amtsborgmester.

-

En ny meningsmåling viser, at kampen om at blive Fyns næste amtsborgmester står mellem de to borgerlige kandidater. Med en tilbagegang på fire mandater til Socialdemokratiet synes partiets spidskandidat, Poul-Erik Svendsen, ude af kampen om posten som amtsborgmester.


Selvom Socialdemokratiet i en frisk meningsmåling fra Analysebureauet Focus, kan notere sig en mindre fremgang i forhold til en måling i oktober, står partiet til at miste fire af sine nuværende 13 pladser i Fyns Amtsråd. Og selvom SF står til at blive fordoblet fra to til fire pladser, er Poul-Erik Svendsen i følge undersøgelsen helt ude af kampen om at blive Fyns næste amtsborgmester.


Borgerligt flertal styrket
Ud af Amtsrådets 31 pladser vil S og SF kun sidde på de 13 pladser. Det borgerlige valgforbund, bestående af Venstre, Konservative, De Radikale og Dansk Folkeparti vil tilsammen erobrer 17 pladser, mens Borgerlisten stadig står til at få en enkelt plads i amtsrådet.


Venstre står til at gå frem fra otte til ni mandater. Men også De Konservative står overraskende til en fremgang på hele to mandater. Og hvis både De Radikale og Dansk Folkeparti vælger at pege på Jan Boye som ny amtsborgmester, er det langt fra sikkert, at Poul Weber fra det største borgerlige parti, kan besætte amtsborgmesterposten.  


Boye mest populær
I følge undersøgelsen fra Analysebureauet Focus foretrækker et flertal af de borgerlige vælger også Jan Boye som amtsborgmester. Næsten 34 procent fortrækker Jan Boye som amtsborgmester, mens \"kun\" 26 procent peger på Venstres nye spidskandidat, Poul Weber. 36 procent foretrækker Poul-Erik Svendsen(S)


Sådan vil mandatfordelingen i følge undersøgelsen blive:


Parti

Mandater i 1997

Mandater i 2001

Ændring

Socialdemokratiet

13

9

-4

Radikale Venstre

2

1

-1

Konservative

4

6

+2

SF

2

4

+2

Dansk Folkeparti

2

1

-1

Venstre

8

9

+1

Borgerlisten

0

1

+1


Undersøgelsen er lavet for TV 2/FYN og Fyns Amts Avis. Den bygger på 1411 telefoninterviews foretaget fra 13-16. november

Oversigt

    Oversigt