I det fynske folks tjeneste

Borgerlige i Odense vil lave om på bytrafikken

Hurtigere ruter, flere bybusser og øget samarbejde mellem bybusser og rutebiler skal give Odense en bedre kollektiv trafik. Det er fire borgerlige partier i Odense Byråd enige om.

Flere og hurtigere bybusser i Odense

Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale i Odense Byråd er enige om, at lægge bytrafikken om samtidig med at der indføres en ny takst- og zonestruktur.

Hovedpunkterne i deres plan er:

  • Bybuslinierne rettes ud, så ruterne bliver hurtigere
  • Hyppigheden på afgangene øges, så der bliver mindre vente- og omstigningstid
  • Etablering af flere og bedre ringvejslinier
  • Etablering af transitbusser til udvalgte steder, som universitetet og større virksomheder

Partierne er enige om, at midler der frigøres ved at rette bybuslinierne ud og integrere rutebil- og bybuskørsel fortsat skal bruges på buskørsel.