I det fynske folks tjeneste

Borgermøde om ny ringvej i Odense

Arbejdet med etablering af næste etape af Ring 3 fra Nyborgvej til Kertemindevej er nået så langt, at Fyns Amt nu indkalder til borgermøde om projektet. Vejen skal bl.a. aflaste Ejbygade og småvejene omkring Åsum.

-

Amtet har lavet forslag til regionplan for området og en såkaldt VVM-undersøgelse belyser de miljømæssige konsekvenser.

På borgermødet orienterer Fyns Amt og Odense Kommune om projektet, og borgerne får mulighed for at stille spørgsmål til politikere og embedsmænd.

Den ny ringvejstrækning er en videreførsel af den allerede igangsatte Ring 3 mellem Ørbækvej og Nyborgvej.

Videreførslen er nødvendig, fordi udbygningen i Tietgenbyen, motorvejen mellem Odense og Svendborg og den almindelige udvikling i byens østlige og sydøstlige del har belastet vejnettet i området.

I første etape bliver vejen bygget med to kørespor. Men prognoserne viser, at trafikken på Ring 3 nord for Nyborgvej bliver på 9.000 - 12.000 biler i døgnet i 2015. Derfor er det planen at gøre den firesporet på længere sigt.

I følge planerne er vejen færdig i 2006.

Ved du noget? Så send os et tip