Borgmester-drama i Svendborg

Selvom der umiddelbart var lagt op til at Lars Erik Hornemann skulle være borgmester efter kommunalvalget, var der spændning til det sidste.

Det endelige konstitueringsmøde i Svendborg begyndte klokken 17.00, tirsdag.

På mødet rettede Enhedslisten, Tværsocialistisk Liste og Socialdemokraterne heftig kritik mod Lars Erik Hornemann.

De mener, at han har indgået en meget smal konstituering sammen med Dansk Folkeparti, De Konservative, Liberal Alliance og Det Radikale Venstre.

Istedet pegede de på den konservative Henrik Nielsen som borgmester, som med de tre partier i ryggen ville have flertal.

De henviste til, at han fik et kanon-valg, og at de mere troede på, at han kunne gøre noget godt for kommunen.

Men Henrik Nielsen sagde nejtak:

- Vi har indgået en aftale med Venstre straks efter valget, og den står vi ved, sagde Henrik Nielsen.

Det betyder, at Lars Erik Hornemann får endnu en periode som borgmester.

Oversigt

    Oversigt