I det fynske folks tjeneste

Sundhedsreform: Borgmester frygter for Ærøs fremtid

Regeringens oplæg til sundhedsreform får Ærøs borgmester til at frygte for kommunes fremtid.

00:30

De nye krav til kommunerne får Ærøs borgmester, Ole Wej Petersen (S), til at frygte, at Ærø vil få svært ved at overleve som selvstændig kommune. Video: Ole Holbech

Med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen præsenterer regeringen onsdag sit længe ventede udspil til en sundhedsreform.

Odense bliver centrum for fynsk sundhedsfællesskab, der kommer til at omfatte ni fynske kommuner. Middelfart Kommune bliver tilknyttet Trekantsområdets sundhedsfællesskab.

De nye krav til kommunerne får Ærøs borgmester, Ole Wej Petersen (S), til at frygte, at Ærø vil få svært ved at overleve som selvstændig kommune.

- Mit umiddelbare indtryk er, at det er en centraliseringsproces, der går i gang. Sidst vi havde en centraliseringsproces af det her, så blev der kigget meget på kommunernes størrelse, siger Ole Wej Petersen.

- Da Ærø er en af landets mindste kommuner, så kan jeg frygte, at det vil give et pres på, at vi skal have større kommuner, og dermed også en risiko for at Ærø Kommune holder op med at eksistere, siger Ole Wej Petersen.

Langelands SF-borgmester, Tonni Hansen, deler bekymringen.

- Jeg deler hans bekymring. Når vi skal være tættere på borgerne med vores sundhedsindsats, så kræver det også mere. Vi skal have flere specialer, og det kan vi ikke i de mindre kommuner. Hvis vi ikke kan finde ud af det i kommunale fællesskaber, så er de små kommuner truet på deres eksistens, siger Tonni Hansen.

01:39

Langelands SF-borgmester, Tonni Hansen, deler bekymringen.

Luk video

Mai Mercado afviser

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) afviser, at der er tale om en centralisering.

- Det vil  ikke være en decentralisering, fordi de drøftelser, hvor man skaber nærheden og sammenhænge, de findes enten ikke i dag eller er på et helt overordnet regionalt niveau. Nu trækker vi det ned således at det bliver nært, og det vil jo være sådan, at hver kommune får en repræsentant ind i sundhedsfælleskabet, siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).

00:45

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) afviser, at der er tale om en centralisering.

Luk video

Borgmestre og udvalgsformænd i styrelse

Sådan beskriver regeringen de nye sundhedsfællesskaber:

Formålet med sundhedsfællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen.

Hovedopgaven for sundhedsfællesskaberne bliver at skabe sammenhængende forløb for patienterne og tilbud af høj kvalitet i borgernes nærmiljø. Borgeren skal opleve, at sundhedsvæsenet fungerer som et sammenhængende hele og ikke som adskilte siloer.

Sundhedsfællesskaberne skal bestå af repræsentanter fra områdets sygehuse, herunder psykiatrien, samt almen praksis og alle kommuner i området. Sundhedsfællesskaberne skal drøfte samarbejdsudfordringer, finde frem til konkrete fælles løsninger og bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne. En politisk overbygning for hvert sundhedsfællesskab skal som udgangspunkt mødes kvartalstvist for at fastlægge den strategiske retning. Her vil kommunen være repræsenteret ved borgmesteren og den relevante udvalgsformand. Det vil sikre et lokaldemokratisk perspektiv på beslutningerne i det nære sundhedsvæsen.

Læs også Sundhedsreform: Odense bliver centrum for fynsk sundhedsfællesskab

Fyn bliver delt i to. Middelfart bliver tilknyttet Trekantsområdets sundhedsfællesskab.

Læs mere her:

  • Finansiering: Seks milliarder kroner bliver fundet ved blandt andet at nedlægge regionsrådene, hvorved der spares 1,5 milliarder kroner på eksempelvis reduceret administration.
  • I 2025 skal der være 500.000 færre sygehusbesøg.
  • I 2025 skal der være 40.000 færre indlæggelser.
  • De fem regionsråd, der har 205 folkevalgte politikere siddende, står til at blive nedlagt ved udgangen af 2020.
  • Den fremtidige struktur i sundhedsvæsenet vil bestå af tre lag. Øverst vil være et statsligt organ under Sundhedsministeriet, som står for økonomien og styring.
  • Derunder vil der være fem sundhedsforvaltninger. De passer geografisk med de nuværende regioner og vil få hovedsæder samme steder.
  • Der skal oprettes 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber. De skal bygges op omkring lokale sygehuse rundt om i landet.
  • Kronisk syge patienter skal i langt højere grad behandles hos læger i lokale sundhedshuse.
  • Sygehuse får pligt til at sende patienter videre til behandling et andet sted, hvis sygehusene ikke kan tilbyde behandling inden for fristen på 30 dage.
  • Patientvejledningen skal forbedres. Det skal blandt andet ske ved hjælp af ét samlet patientnummer, som man kan ringe til for at få vejledning og hjælp.
  • Førstegangsfødende skal have ret til at være indlagt 48 timer på hospital eller et patienthotel.

Kilde: Regeringens sundhedsudspil: "Patienten først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder".

Læs også Overblik: Oppositionen er imod nedlæggelse af regioner