I det fynske folks tjeneste

Borgmester inviterer studerende på middag

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel har inviteret byens nye studerende en tur på Pasfall til en snak om ensomhed og fælleskab.

00:18

De fleste forbinder nok Odenses gadefest Karrusel med laserlys og høj musik, men i år har Borgmester Peter Rahbæk Juel også valgt at bruge anledningen til at invitere byens nye studerende til en snak om fællesskab og ensomhed.

Odense er en af Danmarks største studiebyer med godt 45.000 studerende, men Odense Kommune vil så gerne have de studerende til at blive lidt længere.

Læs også Politiet: Fredelig start på Karrusel

Derfor er 15 nystartede studerende fra Syddansk Universitet i dag iniviteret på Rådhuset og til efterfølgende langbordsmiddag på Pasfall. 

Middag med formål

Borgmesteren vil indvie de studerende i deres nye by, men det er ikke kun borgmesteren, der får lov at komme til orde. De studerende skal gøre Peter Rahbæk Juel og Odense Kommune klogere på, hvad der får de unge til at falde til og ikke mindst blive i den fynske hovedstad, når de engang er færdige med deres studie.

Læs også Klar til gadefest? Nu drejer Karrusellen

I den mere alvorlige ende ønsker borgmesteren også, at komme ensomheden blandt byens unge til livs. Derfor er et trygt studiemiljø også på dagsordenen. 

Derefter slutter borgmesteren og de studerende aftenen af med en fællesmiddag på den ellers ikke så SU-budgetvenlige Restaurant Pasfall.

Og har de unge ikke fået nok af borgmesteren, er de efterfølgende inviteret til SMASH THE PARTY-gadefesten ved Amfipladsen i Odense Centrum, hvor han skal være gæstebartender sammen med rådmand Jane Jegind.