Borgmester: Sport sætter Fyn på landkortet

Stolte borgmestre ser frem til at fejre de fynske sportsresultater, når Sportslørdag løber af stablen i den kommende weekend.

Der skal skåles for speedway, karate og windsurfing i weekenden. Der har nemlig været masser af sejre til den fynske sportsverden i 2015, og det skal fejres.

- Det er en rigtig god dag at vise sporten frem og give et skulderklap til foreninger og ledere, der trækker et stort læs og anerkende de idrætsudøvere, der sætter Fyn på landkortet, siger Kenneth Muhs, der er borgmester i Nyborg. 

Ni ud af ti fynske kommuner er med til at arrangere fynske Sportslørdag, og det glæder den fynske borgmester:

- Det er også vigtigt, at vi som kommuner står sammen henover Fyn og fejrer succeserne, siger han.  

TV 2/Fyn havde Kenneth Muhs, borgmester i Nyborg, og Hans Luunbjerg, borgmester i Kerteminde, på besøg i studiet for at fortælle om, hvorfor de støtter op om sportsarrangementet i deres kommune. 

 

 

Oversigt

    Oversigt