I det fynske folks tjeneste

Borgmester vil sponsorere eliten

Odense Kommune vil bruge de professionelle sportsklubber til at brande sig selv. Det er et brud med den mangeårige tradition om ikke at støtte professionelle sportsklubber i byen.

Odenses borgmester, Jan Boye, har sammen med fem andre borgmestre opfordrer skatteministeren til at droppe multimedieskatten.

Borgmester Jan Boye foreslår, at kommunen bliver sponsor i millionklassen for OB, FC Fyn, Odense Håndbold og Odense Ishockey. Ifølge planen skal Odense Kommune bruge to millioner kroner på sponsoraftalerne

- Jeg vil foreslår at Odense Kommune kan tegne markedsføringsaftaler og sponsorater med de fire professionelle idrætsklubber vi har i vores by, siger Jan Boye til TV2/Fyn.

Borgmesteren mener, at en sponsoraftale med de fire klubber vil give kommunen maksimal eksponering.

- Det er ikoner, som klarer sig godt, og som får eksponering og mediedækning over hele landet. Jeg synes, det er bedre at bruge dem end at indrykke en annonce i det lokale dagblad, siger borgmester Jan Boye til TV2/Fyn.

Jan Boye vil efter sommerferien komme med et samlet bud på, hvordan de kommunale kroner kan bruges til markedsføring gennem sportsklubberne.