Borgmesteren undrer sig over venstrefløjen

Odenses borgmester, Jan Boye(K), undrer sig over en henvendelse fra Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten om at indkalde partiernes gruppeformænd for at lave en byrådshenvendelse til regeringen om flere penge.

Fredag anmodede de tre venstrefløjspartier borgmesteren om at indkalde til et gruppeformandsmøde med det formål at rette en samlet henvendelse til regeringen. De tre partier forslog at Odense Byråd beder om flere penge, så det er muligt at give kommunens lavlønsgrupper et lønhop ved næste overenskomstforhandling.

- Henvendelsen undrer mig. Forhandlingerne mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi er netop afsluttede og generelle løn og ansættelsesforhold aftales mellem KL og de forhandlingsberettigede organisationer og ikke de enkelte kommuner, skriver borgmesteren i et svar til de tre partier.

Borgmesteren undrer sig samtidig, fordi Socialdemokraterne hidtil ikke har ønsket at anvende gruppeformandsmøderne til at andet end drøfelse af arbejdsvilkårene for byrådsmedlemmerne.

Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten mener, at Odense Kommune har brug for en ekstra pose penge, hvis blandt andet Social- og sundhedsassisterne skal have mere i løn ved næste overenskomst, og derfor havde forslået et hurtigt møde for at lave en fælles henvendelse.

Men ideen er nu eftertrykkeligt skudt ned.

Oversigt

    Oversigt