I det fynske folks tjeneste

Borgmestre bakker op om lockout

Otte ud af 10 fynske borgmestre bakker op bag Kommunernes Landsforenings lockout af folkeskolelærerne. Det viser TV2/FYNs rundspørge til borgmestrene.

På spørgsmålet "Er du enig eller uenig i KLs lockout af lærerne?" erklærer samtlige borgmestre som TV 2/FYN har talt med sig "helt enig" eller "overvejende enig". To fynske borgmestre har det ikke været muligt at træffe.

Enigheden blandt de fynske borgmestre hører dog op, når spørgsmålet handler om et eventuelt regeringsindgreb i konflikten.

På spørgsmålet "Synes du, at regeringen bør gribe ind i lærerkonflikten og få gang i skolerne igen gennem et lovindgreb?", svarer halvdelen "ja", mens den anden halvdel siger "nej". Især de socialdemokratiske borgmestre er imod et regeringsindgreb.

De fire borgmestre, der støtter en regeringsindgreb, mener at konflikten skal bringes til ophør i løbet af 10-20 dage.

Ved du noget? Så send os et tip