I det fynske folks tjeneste

Borgmestre til møde om atom-affald

Kertemindes borgmester Sonja Rasmussen mødes mandag med sundhedsministeren om atomaffaldsdepot på Kertinge Mark.

Kertemindes borgmester Sonja Rasmussen mødes mandag med sundhedsministeren om atomaffaldsdepot på Kertinge Mark.

Mandag 30. april 2012 mødes borgmestrene fra de 5 kommuner, som er udpeget til at være et muligt egnet sted til deponering af atomaffald, med sundhedsminister Astrid Krag.

Årsagen til mødet er, at ingen af de udpegede kommuner ønsker et atomaffaldsdepot placeret i deres kommune.

De andre kommuner er Skive, Struer, Lolland og Bornholm.

Kertemindes borgmester Sonja Rasmussen medbringer 8000 underskrifter mod placeringen af depotet på Kertinge Mark.

Affald fra Risø

Kertinge Mark i Kerteminde Kommune blev 4. maj 2011 udpeget til at være et muligt egnet sted til deponering af atomaffald.

I fire andre kommuner i Danmark blev der samme dag udpeget mulige deponeringssteder.

Atomaffaldet kommer fra nedtagning af de gamle forsøgsanlæg på Risø fra den danske industri og fra sundhedssektoren.

Affaldet betegnes som lav- og mellemaktivt affald. Affaldet opbevares i dag på Risø i lagerhaller, hvor det er emballeret i containere og 200 liter tromler.

Notat om problemer

Miljø- og Kulturforvaltning har i et notat fra 17. maj 2011 fremhævet en række problemer ved placeringen.

o Området er beliggende i kystnærhedszone.
o Opland til meget beskyttet Natura2000 område.
o Østfyns Museer oplyser at der er registreret 42 jordfaste fortidsminder i området. Museet nævner Ladbyskibet som en særlig kulturarv af høj international klasse.
o Er omkranset øst, nord og vest af vandområdet Kertinge Nor/Kerteminde Fjord, der er et unikt og følsomt vandområde. Vandområdet er tillige referenceområde for naturvidenskabelige studier.
o Kertinge Mark er udpeget til område med drikkevandsinteresser (OD).
o Kertinge Mark grænser op til område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) / indsatsområde for grundvandsbeskyttelse.
o Området ligger tæt på grundvandsmagasinet hvorfra Kerteminde Forsyning henter drikkevandet til Kerteminde By og omegn.
o I området er der 20-25 ejendomme som har egen vandindvinding (private brønde).
o I OSD/indsatsområdet er transmissiviteten høj - dvs. vandets transport gennem de vandførende lag er høj.
o Kertinge Mark kan være kloridpåvirket (saltvandspåvirket). I forbindelse med grundvandskortlægningen i OSD-området blev det konstateret at der kan forekomme saltvandsindtrængning. Klorid øger korrosion. Saltvandsindtrængning indikerer stor udveksling i de vandførende lag.
o Vejanlæg i og til området har begrænset kapacitet.
o Depotet kan få en markant visuel fremtoning i det åbne landskab.

Læs mere

Ved du noget? Så send os et tip