I det fynske folks tjeneste

Børn afslørede polsk tyvebande

En gruppe børn fra Kauslunde på Vestfyn spillede en afgørende rolle, da Middelfart Politi søndag aften kunne anholde en polsk tyvebande på fersk gerning. Børnene lå på lur ved stationen, og alarmerede politiet da tyvene slog til.

-


Børnene lå på lur ved Kauslunde Station

En gruppe børn fra Kauslunde på Vestfyn spillede en afgørende rolle, da Middelfart Politi søndag aften kunne anholde en polsk tyvebande på fersk gerning. Børnene lå på lur ved stationen, og alarmerede politiet da tyvene slog til.

Kauslunde Station er normalt ikke en endestation, men det blev det søndag aften for en polsk tyvebande. Politiet havde mistanke om, at tyvene huserede i området, og da de ikke selv havde mandskab til at overvåge stationen, bad de en gruppe børn holde øje med området.

Noterede nummerplade

Da børnene klokken halvotte søndag aften pludselig så to mænd stige ind i en bil med polske nummerplader, noterede de nummerpladen ned og kontaktede deres forældre. Kort efter blev mændene anholdt af politiet.

- Vi så to mænd kom gående, og da de satte sig ind i bilen, skrev vi nummerpladsen ned. Da vi kom ned til den anden ende af stationen havde politiet allerede anholdt mændene, fortæller en stolt Casper Markussen fra Kauslunde.

Tur på museum

Tyvebanden har den seneste tid huseret på flere togstationer. De fleste af tyverierne sker ved at gerningsmændene trækker mønterne ud af automater ved hjælp af mindre værdifulde mønter som eksempelvis de polske Zloty-mønter.  Men søndag aften blev polakkernes tyvetogt altså stoppet.

- Det var både sjovt og spændende, men vi var også lidt nervøse. Det er jo en rigtig drengedrøm at være med til at hjælpe politiet, fortæller Casper Markussen.

Tirsdag fik børnene så belønningen - en tur til Politigården i Middelfart, med rundvisning og sodavand, og DSB var også klar med roser og belønning. Belønningen fra DSB var en tur til alle børnene - med tog - til Jernbanemuseet i Odense.

De tre mænd blev ved et grundlovsforhør mandag eftermiddag varetægtsfængslet frem til den 19. juli.