Børn skaber nyt liv i bæk

Efter mange år uden liv er der nu igen fisk i Navrsbækken på Horne Land. Ikke mindst takket være børn fra Horne Skole, som har været med til at genoprette miljøet i bækken, så der igen kan leve ørreder. Fredag blev de første ørreder sat ud.

-

Arbejdet med at rette op på tilstanden i Navrsbækken startede i efteråret 2002 i et samarbejde mellem Faaborg Sportsfiskerklub, Horne Skole, Faaborg Kommune og Trente Mølle, Natur-, Miljø-, og Lokal Agenda 21 Center.

Målet var at skabe så gode betingelser i bækken, at ørred kan leve der, for når ørred trives og har det godt, er der også gode levesteder for mange andre dyr og planter.

Der er etableret fisketrapper og gydebanker. Adskillige ton sten er fyldt i vandet, for at give strøm og skjulesteder til dyr, ligesom der gennem sivene er dannet udløb til Helnæsbugten. Altsammen udført af elever fra Horne Skole og frivillige fra Faaborg Sportsfisker Forening.

Fredag formiddag kunne bl.a. børnene fra Horne Skole så lukke de første 300 til 400 små ørreder ud i bækken. Planen er at lukke ialt 4000 ørreder ud i håb om, at de trives og vender tilbage om nogle år for at gyde.

Sker det, er der atter en fast bestand af ørred i Navrsbækken efter mange år uden.

Oversigt

    Oversigt