Børn svømmede med søkøer

To folkeskoleelever fra Faaborg og Svendborg fik torsdag en usædvanlig oplevelse, da de tog en svømmetur sammen med søkøerne i Odense Zoo.

Svømmeturen var en del af optagelserne til TV2s morgenquiz "Vild med dyr". Vært på programmet er stand-up-komiker Uffe Holm, og sammen med to udvalgte elever tog han en tur sammen med søkøerne i Oceaniumet i Odense Zoo.

- Det var vildt sjovt, og jeg var slet ikke bange. De er enormt store og det var rigtig sjovt at røre ved deres hud, siger Anders Nielsen fra Svendborg.

Efter at have været på helt tæt hold af søkøerne, var det ved tid til at teste de unge deltageres viden om dyr.

Programmet som blev optaget torsdag bliver sendt d. 5. november.

Oversigt

    Oversigt