Børn undervises i sikkerhed på nettet

Det kan være farligt at afsløre for meget om sin identitet, hvis man som barn chatter på internet - for eksempel med en voksen. Det var et af budskaberne til skolebørnene, da den landsdækkende \"netsikker nu!\"-kampagne startede torsdag. 

-


Eleverne på Rasmus Rask Skolen fik gode råd af en net-ekspert

Det kan være farligt at afsløre for meget om sin identitet, hvis man som barn chatter på internet - for eksempel med en voksen. Det var et af budskaberne til skolebørnene, da den landsdækkende \"netsikker nu!\"-kampagne startede torsdag. 

Rasmus Rask Skolen i Odense er en af de 180 skoler landet over, der torsdag havde besøg af en medarbejder fra Microsoft eller Computer Associates for at undervise børnene i netsikkerhed.

- Det er godt at få noget mere at vide om, hvad der er farligt, siger Christoffer Nielsen, der er elev på Rasmus Rask Skolen.

Eleverne blev undervist i, hvordan man undgår at afsløre for meget om sig selv på nettet og om hvordan man undgår at lukke virus og hackere ind ad bagdøren.

- Jeg kan godt være bange for, at børnene ikke tænker sig nok om, når de giver informationer, når de chatter, siger Anette Elholm, der er lærer på Rasmus Rask Skolen.

I anledning af kampagnen kan folk i øvrigt afhente 250.000 gratis cd-rommer med sikkerhedssoftware på hovedbiblioteker og i Nordea, TDC og Fonas butikker.

 

Oversigt

    Oversigt