Børnebyen i Vollsmose fortsætter

Børn- og ungerådmand Brian Dybro meddelte tirsdag formiddag, at Børnebyen i Vollsmose fortsætter i sin nuværende form.

Samtidig med, at han modtog mere end 2000 underskrifter fra lokalområdet i protest mod besparelser på Børnebyen, kunne børn- og ungerådmand, Brian Dybbro, SF, meddele, at Børnebyen fortsætter uforandret.

- Børnebyen er et fantastisk sted, som giver mange mennesker livskvalitet og opbakningen til den har været helt unik, sagde Brian Dybbro tirsdag formiddag til den overraskede initiativtager til underskriftindsamlingen, John Bonde og Børnebyens leder, René Bondo.

Børnebyen ligger i udkanten af Vollsmose og er med syv tønder land, legeplads og masser af dyr et åndehul for både beboerne i området, men ikke mindst for børnehaver og dagplejere.

I første omgang var Børnebyen truet af en decideret lukning i budgettet for 2014.

Siden lykkedes det at finde en løsning, så den kunne overleve, men kun med et budget på 200.000 kroner i modsætning til de 700.000, som det koster at drive den i sin nuværende form.

Oversigt

    Oversigt