Børnehave i Odense genoptager pasningen

Tirsdag valgte en enkelt institution i det vestlige Odense at bryde strejken og genoptage arbejdet. Resten af pædagogerne har endnu ikke besluttet om konflikten fortsætter onsdag.

-

Tirsdag valgte en enkelt institution i Tarup at bryde strejken og genoptage arbejdet. Resten af pædagogerne har endnu ikke besluttet om konflikten fortsætter onsdag.

Det faglige møde blandt pædagogerne mandag formiddag afslørede voksende modstand mod en fortsat konflikt. Ud af de 2000 strejkende pædagoger og pædagogmedhjælpere valgte 229 at stemme for at genoptage arbejdet.

Forældre blev ringet op
Og den stigende uenighed fik efterfølgende Børnecentret Haustruphave på Beravænget til at vælge at bryde den to uger lange arbejdsnedlæggelse. Alle forældre blev mandag eftermiddag ringet op og orienteret om, at institutionen genåbnede tirsdag morgen.

Og fra tirsdag morgen har Haustruphaven som lovet holdt åbent, mens resten af byens institutioner fortsat holder lukket.

Det Engelske Pakhus i Fjordgade holder dog også åbent som den har gjort under hele konflikten. Vuggestuen var tirsdag morgen blokeret af omkring 100 pædagoger, men valgte efterfølgende at åbne institutionen som de forrige dage under konflikten.

Oversigt

    Oversigt