Børnehave lukket på grund af rotter

Skovparkens Børnehave i Nyborg blev onsdag lukket efter en række fund af rotter i institutionen.

Undersøgelser har vist, at et lukket kloakrør er blevet opholdssted for rotter.

Røret skal ryddes og støbes til, ligesom der skal udlægges gift for at fjerne rotterne fra hele insitutionen.

Det tager fire dage før giften virker og Nyborg Kommune regner med at børnehaven skal være lukket en uge.

Børnene blev onsdag flyttet til gymnastiksalen på en nærliggende skole.

Personalet vil dog gerne kunne bruge børnehavens egen legeplads, så kommunen prøver at fremskaffe skurvogne som en midlertidig løsning.

Oversigt

    Oversigt