I det fynske folks tjeneste

Børnehave raser over Fødevareregion Fyn

Forældre til børn i Kærnehuset, en fritids- og børnehaveinstitution i Faaborg, må ikke længere lave maddag, snobrød eller pølsehorn. Årsag: Institutionen opfylder ikke restaurationsregulativerne.

-

Forældre til børn i Kærnehuset, en fritids- og børnehaveinstitution i Faaborg, må ikke længere lave maddag, snobrød eller pølsehorn. Årsag: Institutionen opfylder ikke restaurations-regulativerne.


Ifølge Fødevareregion Fyn så må letfordærvelige madvarer ikke håndteres af personalet, med mindre de har fået et tre-dages hygiejnekursus. Derudover skal institutionen også have en industri-opvaskemaskine, flere køleskabe, vaskbare fliser osv.


Pandekager forbudt
Og det er der simpelthen ikke råd til. Derfor er al madlavning, smør-selv dage og bålmad ophørt. Bagning er undtaget fra reglerne, med mindre det altså handler om pandekager! Dem må børnene ikke lave. Og så har institutionen fået dispensation til at servere mælk.


Forældrene i Kærnehuset har nu lavet en underskriftindsamling hvor 86 har underskrevet protesten. Det er sendt videre til fødevareminister Mariann Fischer Boel (V).


Forældrene mener ikke, at børnene lærer nok om mad og fødevarer, når de ikke længere selv må tilberede noget.


 


Se mere om sagen på TV 2/Fyn mandag 19.30

Ved du noget? Så send os et tip