Børnehaver undersøges for forurening

Svendborg Kommune vil nu undersøge, om der er forurenet jord på legeområderne i en række daginstitutioner i kommunen. Forurenet jord kan være farligt for børnene.

Formanden for for teknik- og miljøudvalget i Svendborg Kommune, Flemming Madsen (S), siger, at der i 16 institutioner i de ældre byområder er fundet lettere forurening. Men ikke i et omfang, så det er sundhedsskadeligt for børn og voksne, hvis de følger de sundhedsvejledninger, som Svendborg Kommune allerede har pålagt institutionerne.

På ni institutioner i kommunens yderområde - de gamle Gudme og Egebjerg Kommuner - har Svendborg Kommune truffet beslutning om, at foretage yderligere undersøgelser af, om jorden er forurenet.

De ni institutioner, der nu sættes indledende undersøgelser i gang på er Kirkeby Børnehus, Ollerup Fritidshus, Filippahuset, Vejstrup Børnehave, Gudbjerg Børnehave, Oure Børnehave, Kilen Børnehave, Gudme Børnehave og Børnehuset Løkken.

De 16 institutioner/lokaliteter, der lettere forurening på, er Troldehøj, Mariehønen, Holbølsminde Børnehave, Jægermarken, Nordenvinden, Mariasøstrenes Børnehave, Ryttergården og Globussen, Børnely, 4-Kløveren, Regnbuen, Papegøjen, Belvedere Børnehave, Børnecentret Enghaven, Humlebien og Wandallsgården.

Oversigt

    Oversigt