Børnehuse på børns præmisser

Undersøgelse på sygehuset, afhøring hos politiet og så til samtale hos en sagsbehandler. Børn blev tidligere kastet rundt i systemet, hvis de var udsat for overgreb. Men det skal børnehuse rundt om i landet forhindre.

I Odense ligger Børnehus Syd, som er et behandlingssted for børn, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb.

Og børnehuset ligner mere et hjem end et behandlingssted.

- Når familierne kommer ind i huset, så skal de føle sig trygge hurtigst muligt, fortæller leder Ditte Askerud.

Børnehuset blev etableret i oktober sidste år. Og i børnehuset kommer myndighederne til barnet og det specialiserede team, hvor det tidligere var barnet, der skulle tage turen hele vejen rundt.

Det betyder, at barnets tarv varetages bedre, lyder det fra psykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet.

Han mener også, at kommunerne bliver bedre til at underrette i overgrebssager mod børn, når det er det samme specialiserede team, de møder.

Børnehus Syd regner med at skulle behandle omkring 300 sager årligt. Der er i alt fem børnehuse i Danmark.

Oversigt

    Oversigt