I det fynske folks tjeneste

Børnepornoalarm på amtsinstitution afblæst

Kriminalpolitiet i Middelfart vurderede mandag formiddag billeder på en computer på Fyns Amts institution, Kingstrup, ved Ejby. Der er tale om såkaldte poseringsbilleder, som ikke er strafbare, oplyser politiet.

Billeder på computer ikke strafbare

Kriminalpolitiet i Middelfart vurderede mandag formiddag billeder på en computer på Fyns Amts institution, Kingstrup, ved Ejby. Der er tale om såkaldte poseringsbilleder, som ikke er strafbare, oplyser politiet.


For at være helt sikker, tager politiet ud på institutionen igen mandag eftermiddag for at gennemgå den pågældende computer. Medmindre de finder flere og grovere billeder, er der næppe basis for en straffesag.


Forstanderen på amtets Bo- og Beskæftigelsesinstitution for hjerneskadede i Kingstrup ved Ejby opdagede i sidste uge, hvad han mente var børneporno på en af fire computere på et kontor.


Han orienterede forvaltningen på Amtsgården, som i fredags anmeldte fundet til politiet.


Politiet oplyser, at der var fotos af poserende børn på computeren. Der er tale om hvide, europæiske børn, som formentlig er under 18 år.


Men billederne er ikke af en sådan karakter, at de umiddelbart anses for strafbare. Det er dog formelt politimesteren, der i sidste ende skal tage stilling til det.