I det fynske folks tjeneste

Børnesikre låg på vitaminpiller

Næsten 200 børn hvert år tager en overdosis af vitaminpiller, viser nye tal fra Ulykkes Analyse Gruppen på OUH. Vitaminpille-producent udskifter låg på pilledåser.

Næsten 200 børn hvert år tager en overdosis af vitaminpiller, viser nye tal fra Ulykkes Analyse Gruppen på OUH. Vitaminpille-producent udskifter låg på pilledåser.

Livol, der er Danmarks største leverandør af vitaminer, har siden 2013 løbende skiftet alle låg på børnevitaminer i glas ud, så de nu er børnesikrede.

- Det er naturligvis vigtigt for os at understrege, at vi tager vores del af ansvaret som producent og gør det nemt for forældrene at gøre det samme, siger Henning Søgaard CEO hos Axellus, der ejer Livol i en pressemeddelelse.

Uden for børns rækkevidde

Vitaminerne smager godt, og derfor står der på emballagen, at vitaminer skal opbevares utilgængeligt for børn.

- Vitaminerne smager godt, og det er også hele pointen, for det skal være nemt at få børnene til at tage en vitaminpille. Men netop derfor er det også vigtigt, at de bliver holdt udenfor børnenes rækkevidde. De skal slet ikke stå fremme på køkkenbordet, også selvom der er børnesikrede låg på, siger Henning Søgaard.

Ved du noget? Så send os et tip