Bortvisninger i Fynske Medier

To ledende salgsmedarbejdere er i dag bortvist som følge af uregelmæssigheder i Fynske Mediers salgsafdeling.

Det oplyser fyens.dk i en pressemeddelelse, som selskabet har sendt ud via avisens website.

Bortvisningen sker, efter at revisionsfirmaet Deloitte for Fynske Medier har gennemført en undersøgelse på baggrund af, at et anonymt brev i forrige uge gjorde selskabets ledelse opmærksom på, at der fandt uregelmæssigheder sted i selskabets salgsafdeling.

Uregelmæssighederne har blandt andet bestået i, at annonceindtægter, som burde være landet i selskabets kasse, er havnet som gavebreve eller produkter til privat brug for de to ledere i salgsafdelingen, som nu begge er bortvist.
- Vi har nu bedt advokater se på, om der er basis for at indgive en politianmeldelse mod medarbejderne, siger bestyrelsesformand for Fynske Medier, Jørn Henrik Petersen, til TV 2/FYN.

Oversigt

    Oversigt