Boye glæder sig over letbane-penge

Odenses borgmester Jan Boye (K) glæder sig over det trafikforlig, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i går den 2. december. Særligt de fire millioner kroner, der er afsat til en VVM-undersøgelse af en letbane i Odense vækker begejstring.

Det fortæller han i en pressemeddelelse:
- Det er dejligt at se, at vores visioner om at gøre Odense til Danmarks mest bæredygtige by bliver taget alvorligt. Vi har gennem en længere periode arbejdet for at få en letbane til byen, og med de fire millioner kroner i tilskud til forundersøgelsen er jeg overbevist om, at letbanen kan blive en realitet i løbet af de næste år, siger Jan Boye.

Planen er, at et letbane skal forbindelse området omkring det nye storsygehus ved Syddansk Universitet med centrum af Odense.

Oversigt

    Oversigt