I det fynske folks tjeneste

Boye: Meget, meget vigtigt for Fyn

00:42
04:04

1 af 3

Letbanen i Odense ser ud til at være på bordet i næste års finanslov. Borgmester Anker Boye jubler over udviklingen og kalder det nøglen til transformationen af Odense.

- Letbanen er jo helt afgørende for ikke bare Odense, men hele Fyn. Ti kommuner og alle erhvervsorganisationer bakker op. Så det er meget, meget vigtigt for Fyn. Det her er jo nøglen til at sikre den transformation af byen, vi har gang i, siger Anker Boye (S) til TV 2/FYN.

Nyheden betyder ikke, at regeringen kommer med en stor pose penge til letbanen her og nu, men udspillet har ifølge borgmesteren en signal-værdi.

- Det er meget vigtigt, for det er det, vi har slidt for, og det er afgørende for Christiansborg, at Fyn står sammen om det her. Pengene skal falde hen over de kommende år frem til 2020, hvor det hele står færdigt. Det er alene en politisk beslutning om, at de vil finansiere det over en årrække, som vi venter på, og det ser jeg meget gerne komme med i finanslovsforhandlingerne nu, siger Anker Boye.

En beslutning vil også være afgørende for, hvornår eksproprierings-processen af de berørte husejere kan gå i gang.

- De mennesker, det berører, går også og har ondt i maven over det, og alt det skal på plads. Og det kan ikke komme på plads, før de har lavet den beslutning, understreger Anker Boye.

link

Ved du noget? Så send os et tip