I det fynske folks tjeneste

To brændte lokummer fra middelalderen dukket op af jorden

Foto: Ole Holbech

Odense Bys Museers arkæologer graver fortsat omkring byggeriet ved den nu lukkede Thomas B. Thriges Gade. Nu har de gjort endnu et spektakulært fund: To 700 år gamle brændte lokummer.

Arkæologerne er stadig i fuld gang med at grave ud i området omkring Thomas B. Thriges Gade i Odense. Og nu er noget så specielt som to lokummer fra 1300-tallet blevet gravet frem.

Bybrande var et meget alvorligt problem i middelalderen og tiden herefter, og de to toiletbrædder, arkæologerne har fundet, viser tydlige spor af ild.

Sammen med andre spor fra udgravningen tyder det derfor på, at Odense har været hærget af en kæmpebrand i 1300-tallet. 

Læs også Skjult bro dukkede op i Odenses hjerte

På den tidligere udgravning ved I. Vilhelm Werners Plads udgravede arkæologerne også en brandtomt.

Unikt indblik

Fundet af de to toiletsædder giver nu arkæologerne et unikt øjebliksbilledet i tiden og livet lige præcis på den dag, hvor byen og  toiletterne brændte. 

Læs også Fortiden vælter op af jorden i Odense

- For det første får vi et indtryk af, hvordan man rent praktisk og fysisk har løst det her med et das eller et lokum ude i gården. Og dels vil indholdet jo kunne fortælle os en hel del om de mennesker, der benyttede det og de sygdomme, der er knyttet til Odense, siger Jakob Tue Christensen, der er museumsinspektør ved Odense Bys Museer.

00:56 Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip