Brand: Frygtede der lå en person i huset

Udover brandvæsenet blev der også tilkaldt ambulance og læge til branden i Ullerslev søndag aften.

2109brandullerslev2

Det var uklart, om der var personer til stede i den villa, der brændte på Mullerupvej i Ullerslev.

Derfor blev der sendt både læge og ambulance til stedet. Det fortæller beredskabsinspektør Ib Holmer Abildtrup til TV 2/Fyn.

Da brandfolkene havde undersøgt villaen viste det sig, der ikke var nogen i huset.

Ifølge beredskabsinspektøren havde branden været voldsom, men da brandvæsenet ankom havde ilden nærmest kvalt sig selv.

Fyns Politi har anholdt en person, der er sigtet i sagen.

Oversigt

    Oversigt