Brand giver forsinkelse og milliontab

Fire ugers forsinkelse og et tab på et tocifret millionbeløb. Det er hvad Lindøværftet skønner bliver konsekvensen af den voldsomme brand i et containerskib på værftet for en uge siden.

Ingen fyringer

Årsagen til branden, der raserede dele af broen og maskinrummet, er endnu ved at blive klarlagt.

Men værftets direktør, Finn Buus Nielsen, siger til Ritzau, at det betyder en forsinkelse på mindst fire uger, inden skibet kan leveres til Maersk Line.

Samtidig betyder det et tab på et tocifret millionbeløb, skønner direktøren.

Han fastslår, at det ikke får beskæftigelsesmæssige konsekvenser for de ansatte, som der ellers har været frygt for.

Det store containerskib skulle have været afleveret til Maersk Line 1. juli.

Oversigt

    Oversigt