Brand hos lastbilforhandler i Odense

Ni lastbiler blev totalskadede og to fik stråleskader, da en brand tidligt tirsdag raserede to rækker lastbiler hos en forhandler af brugte lastbiler i Odense.

En voldsom brand raserede natten til tirsdag Iveco Danmarks afdeling på Krumtappen i Odense, der handler med brugte lastbiler.

Ni lastbiler blev totalskadet ved branden, mens to blev skadet af strålevarmen fra brandene. Det oplyser vagtchefen for Fyns Politi i Odense.

Forbipasserende opdagede kort efter midnat, at det røg fra en lastbil, der stod parkeret i anden række hos brugtvognsforhandleren. Men før brandvæsnet kom til stede havde branden bredt sig til de øvrige biler, oplyser vagtchefen.

Ilden har ødelagt for omkring 2,5 millioner kroner. 

I løbet af tirsdagen vil Kriminalteknisk Center undersøge lastbilerne.
Branden menes at være påsat.

Oversigt

    Oversigt