Fyns Politi fik lidt før klokken 21 meldingen om en brand i en etageejendom på Skibhusvej 3 i Odense.
Politiet måtte afspærre vejen i den ende, der støder op mod Thomas B. Thriges Gade i en periode under slukningsarbejdet.
- Vejen er ikke så bred, så man afspærre for at give plads til udrykningskøretøjerne, siger vagtchef Mie Brøchner fra Fyns Politi.
Brandfolkene kunne hurtigt konstatere, at branden var opstået i en frituregryde - og herefter havde bredt sig i køkkenet.
Ingen personer kom til skade ved branden, og kort efter kunne vejen igen åbnes for trafik.