Brand i grillbar i Nyborg

Ved middagstid torsdag udbrød der brand i en tre-etagers bygning i Nyborg. Ejeren af en grillbar handlede hurtigt og stoppede ilden.

12.50 fik Fyns Politi en melding om brand i en tre-etagers på Nørregade 14 i Nyborg.

Branden var dog ikke så alvorlig som først antaget. Ilden var opstået i en frituregrill hos en lokal grillbar.

Ejeren af grillbaren handlede hurtigt, da han opdagede ilden. Han tog den brændende frituregrill, rev den ud af sin plads og kylede den ud af bygningen.

Manden, der er 33 år, pådrog sig skader på panden og den ene hånd. I følge vagthavende ved Fyns Politi, Lars Thede, var skaderne ikke alvorlige.

Oversigt

    Oversigt