Brand i lade i Stenstrup

Brandvæsenet måtte natten til lørdag rykke ud til en brand i en lade i Stenstrup. Der skete ingen skade på mennesker eller dyr, da landmanden nåede at få sine heste ud af stalden.

I laden var der ud over hestene et halmfyr og 500 halmballerne. Politiet i Svendborg oplyser, at man endnu ikke kender brandårsagen. Det kan være fyret, en selvantænding af halmballerne eller noget helt tredje.

Det var landmanden selv, der opdagede branden, fik sine heste ud af laden og alarmerede brandvæsenet.

Oversigt

    Oversigt